Aktiviteterne om uddannelsesvejledning på Svenstrup Efterskole koncentrerer sig om elevernes valg af ungdomsuddannelse.
Senest d. 21. februar skal eleverne og deres forældre aflevere tilmeldingen til ungdomsuddannelserne via hjemmesiden www.optagelse.dk. Inden da er eleverne blevet præsenteret for de muligheder, der findes. Skolen godkender herefter og sender tilmeldingsskema/uddannelsesplan til den søgte ungdomsuddannelse.
Alle elever vil få en personlig samtale med studievejlederne med henblik på at vælge den uddannelse, der passer bedst til den enkelte elev.
Eleverne har også fået et indblik i de forskellige ungdomsuddannelser via den obligatoriske brobygning.
Alle skal desuden lave den Obligatoriske Selvvalgte Opgave. Vi har en projektuge, hvor alle laver et projekt, der tager udgangspunkt i deres uddannelsesplan.
For at træffe det bedste valg, opfordrer vi til, at I selv holder øje med, hvornår der er åbent hus på lige præcis det gymnasie eller den handelsskole, du vil ind på.
Vi har ikke mulighed for at tilbyde erhvervspraktik, men I er velkomne til selv at finde en praktikplads efter aftale med skolevejlederen.
Formålet med vejledningen er blandt andet:
At sikre at eleverne træffer et kvalificeret uddannelses- og erhvervs-valg med afsæt i de forudsætninger, eleven har.
At give eleverne viden om og indsigt i de uddannelsesmuligheder, der tilbydes efter 9. og 10. klasse.
At alle elever efter endt ophold på Svenstrup Efterskole tilmelder sig og gennemfører den ungdomsuddannelse, der har størst sammenhæng med deres videre uddannelsesønske.
Mvh
Ulla-Brit, Jessie og Thomas
ulla-brit@svenstrup-efterskole.dk, jessie@svenstrup-efterskole.dk og thomaslm@svenstrup-efterskole.dk