Svenstrup Efterskole
Rengøring
Fællesrengøring
Ja, man slipper jo ikke. Skolen skal gøres ren - hver dag.

Hver kontaktgruppe har fået et område på skolen, de skal gøre rent. Det skal de hver dag fra kl. 16.45-17.30. Alle skal deltage - det er et fælles ansvar for kontaktgruppen, at området er i orden.

Nogle har ikke prøvet at vaske gulv, støvsuge eller ordne toiletter inden de kommer på efterskole - men det kommer de til at lære....

Det hører med, når man ikke længere bor hjemme.

Rengøring af værelser
Den daglige morgenoprydning efter morgenmaden
- Seng reddes
- Skraldespande tømmes
- Generel oprydning – gulvet og bordet skal være ryddet for tøj, mm.
- Gulvet fejes
- Der luftes ud

Den ugentlige oprydning
- Seng reddes
- Skraldespand tømmes
- Generel oprydning
- Gulvet fejes og vaskes, selvfølgelig også under / bag sengen
- Spejle pudses
- Paneler aftørres
- Spindelvæv fjernes
- Bordplade afryddes og aftørres
- Der luftes ud
- I de værelser hvor der er håndvaske / toilet / bad, skal disse rengøres
- Skabene aftørres udvendigt

Alle værelser bliver tjekket. Man bliver på sit eget værelse, indtil dette er godkendt af en lærer.
Svenstrup Efterskole
© Copyright Svenstrup Efterskole 2010-12 - LærerIntra - Webmail